Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilAugust 2017pilEndnu et informationsmøde for kandidater til regionsrådet
Kandidatmøde

Ved det første møde for potentielle regionsrådskandidater den 19. juni deltog 25 interesserede. Foto: Carsten Bruun.




Endnu et informationsmøde for kandidater til regionsrådet

04-08-2017 | Af Carsten Bruun

Region Syddanmark holder 14. august endnu et informationsmøde for syddanske borgere, der overvejer at stille op til regionsvalget i november. Mødet holdes i regionshuset i Vejle.

21. november i år skal de syddanske vælgere sætte navne på de 41 regionsrådsmedlemmer, som fra 2018 og fire år frem får det politiske ansvar for Region Syddanmarks opgaver. Men allerede i september skal borgere, der ønsker at stille op til regionsvalget, melde deres kandidatur ved at aflevere en kandidatliste.

Region Syddanmark holder informationsmøder for alle, der overvejer at stille op som kandidat ved regionsvalget i 2017. Nu inviterer regionen til møde den 14. august 2017 fra klokken 18.30 til 20.30 i regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle. Regionen har én gang tidligere holdt et tilsvarende møde – nemlig umiddelbart før sommerferien den 19. juni.

På mødet den 14. august kan de fremmødte få et indblik i regionens vigtigste opgaver, og i de vilkår regionen arbejder under. På det første møde den 19. juni deltog 25 potentielle regionsrådskandidater.

Interesserede kan læse mere og tilmelde sig informationsmøderne på www.regionsyddanmark.dk/valg2017


Siden er sidst opdateret 04-08-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap